Proteinkurer og vægttab – fup eller fakta?

Det er nok ikke gået din næse forbi at kostrådene har været til heftig diskussion i den seneste tid. Nogle forskere mener at et større indhold af protein i kosten, vil være til gavn for folkesundheden. Andre mener at dette ikke har nogen særlig sundhedsmæssig virkning, sammenlignet med en kost ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Her på gymlife.dk vil vi nødigt komme med det endegyldige svar. I denne artikel ønsker vi i stedet at se på forskning af både positiv og negativ karakter i forhold til proteinkure. Vi har valgt udelukkende at se på forskningsforsøg af minimum 12 måneders varighed.

Vi håber at du med denne artikel får et lidt mere nuanceret syn på proteinkure og at du bedre bliver i stand til at forholde dig en smule kritisk til noget af det du hører i medierne – for der er nemlig en hel del.

Kropsvægt:

Vi starter med et forsøg foretaget i 2009 811 deltagere blev inddelt tilfældigt i fire grupper. Hver gruppe fik på forhånd bestemt hvor stor en procentdel af deres energiindtag der skulle komme fra henholdsvis fedt, protein og kulhydrater.

Gruppe 1: 20% fedt 15% protein 65% kulhydrater

Gruppe 2: 20% fedt 25% protein 55% kulhydrater

Gruppe 3: 40% fedt 15% protein 45% kulhydrater

Gruppe 4: 40% fedt 25% protein 35% kulhydrater

Forsøget varede i 2 år.

Efter 6 måneder så man et gennemsnitligt vægttab på 6 kg. Efter 12 måneder begyndte deltagerne at tage lidt på igen. Ved forsøgets afslutning (2år) kunne man se et gennemsnitligt vægttab på 3-4kg, men der var ingen statistisk signifikant forskel imellem grupperne.

Et andet forsøg foretaget af Souza m.fl. viste at der ikke var nogen nævneværdig ændring i kropsvægt, alt efter om man spiste mest kulhydrat, fedt eller protein – det eneste der var afgørende for vægttab, var at spise færre kalorier.

Netop det andet forsøg af Souza m.fl. er et godt eksempel på hvor svært det kan være at gennemføre et længerevarende studie af en sådan karakter. Den danske forsker Arne Astrup var meget kritisk overfor dette forsøg, og påpegede at forsøgspersonerne muligvis ikke havde overholdt deres kostplan særlig nøjagtigt. Han satte særligt spørgsmålstegn ved det som kom til udtryk fra urinprøverne fra forsøgspersonerne.

I urinprøver kan man nemlig måle nitrogenindholdet, hvilken er en klar indikator for hvor meget protein der indtages (højt indtag af protein = højt indhold af nitrogen i urinen). Det viste sig at de forsøgspersoner som på papiret skulle spise en meget proteinrig kost, faktisk udskilte MINDRE nitrogen i urinen end de personer som spiste proteinfattig kost ved forsøgets afslutning – hvilket må siges at være en kende mistænksomt.

Astrup var i 2008 selv med i et forsøg af Paddon-Jones m.fl. der indikerede at der kunne være følgende fordele ved at spise protein som kilde til varigt vægttab:

1: Protein mætter bedre end kulhydrater og fedt – man kan derfor ikke spise lige så mange kalorier, hvis man holder sig til en proteinholdig kost.

2: Øget varmedannelse ved indtag af proteiner – en større del af proteinernes energi går til at danne varme. Man kan altså sige at vi skal bruge mere energi på at fordøje proteiner.

Som du nok har gættet, så er der et hav af videnskabelige artikler omhandlende proteinrigkost, proteinkure, proteinpulver osv. Hverken vi eller diverse forskere kan desværre give noget endegyldigt svar på en universel kur.

Man skal være opmærksom på at der i de nævnte forsøg blev gjort brug af forskellige metoder og forsøgsdesign. Generelt er det et problem når man skal lave forsøgsstudier med kostindtag over flere år. Flere forsøgspersoner hopper løbende fra, og der er rigtig mange faktorer der skal inkluderes i forsøget. Det kan derfor være svært at give et helt retvisende repræsentativt billede på kostindtag fra længerevarende forsøg. Derfor skal du også være kritisk overfor diverse nye kure du hører i medierne.

Med alt man hører i medierne kunne man måske fristes til at tænke, at nu hvor forskerne alligevel hele tiden skifter mening, så er der jo ingen grund til at følge deres råd. Dette vil være ærgerligt, for der er folk med meget stor viden indenfor sundhed og ernæring – selvom det er et område vi med sikkerhed vil se flere ændringer indenfor i fremtiden.

En lille sidebemærkning om proteinkost: Om du vil spise en proteinrig kost eller ej, så kan det af sundhedsmæssige årsager være en god idé at skære lidt ned på det røde kød (eks. okse, gris og lam). Et forsøg foretaget af Bernstein m.fl. i 2010 viste at man ved at dække sit proteinbehov ved indtagelse af fjerkræ, fisk og nødder i stedet for rødt kød, nedsatte risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme med 13-30 %. Dette stemmer også fint overens med sundhedsstyrelsens anbefalinger. Ifølge de nye kostråd anbefales det at du ikke spiser mere end 500g tilberedt kød fra netop okse/kalv, gris og lam, og at du de resterende dage vælger fisk, fjerkræ, grøntsager eller bælgfrugter.