Magnesium
Magnesium har en vigtig rolle i reguleringen af mere end 300 enzymer i den menneskelige krop. Disse enzymer har bl.a. ansvaret for at producere, transportere og udnytte kroppens energi.
Magnesium har en vigtig rolle i reguleringen af mere end 300 enzymer i den menneskelige krop. Disse enzymer har bl.a. ansvaret for at producere, transportere og udnytte kroppens energi.
Andre vigtige funktioner magnesium udfører, er at regulere og kontrollere nervefunktionen, hjælpe med at få den optimale muskelfunktion samt reproducere kroppens celler optimalt, hvilket er vigtigt for at restituere bedst muligt.
Magnesium er ofte blevet benævnt som et godt middel til at forebygge muskelkramper, hvis man har tendens til at få det. Mange har erfaret et fald i antallet af muskelkramper ved ekstra indtagelse af magnesium, men videnskabeligt har man endnu ikke kunnet dokumentere, at der skulle være en sammenhæng. Videnskaben har heller ikke kunnet påvise, magnesiumtilskud har nogen effekt på præstationsevnen, hvad enten det er aerob, anaerob eller mælkesyredannende styrketræning.
Det findes ikke rigtig nogle gode metoder til at fastslå kroppens magnesiumstatus. Ved mildere grader af magnesiummangel, vil man ikke rigtig kunne se nogle symptomer. Det er først ved større mangler, at symptomer såsom muskelsvaghed, kramper, nedsat appetit, mentale forstyrrelser, kvalme og træthed viser sig. Derfor vil det være en individuel vurdering, man skal gøre sig, hvorvidt man tror, at et magnesiumtilskud vil være gavnligt .
Der findes magnesium i de fleste multivitamintilskud. Vil man øge sit magnesiumindtag gennem kosten, så er de bedste kilder mandler og bladgrønsager. Andre gode magnesiumkilder, som er lidt lettere at få som en fast del af kosten, er mælk, grøntsager og kornprodukter.