Glykæmisk indeks

For at sammenligne, hvor hurtigt forskellige typer kulhydrater optages, har man indført begrebet glykæmisk indeks (GI). Madvarer med højt glykæmisk indeks medfører en hurtig stigning i blodsukkeret, hvilket kan medføre, at insulinproduktionen bliver for høj, og der kommer for meget glukose til cellerne, hvilket bevirker, at blodsukkeret efterfølgende falder for meget. Her er der også andre faktorer, der spiller ind:

  • Mavetømningshastigheden
  • Fødeemnets nedbrydningshastighed
  • Optagelseshastighed fra tarmen
  • Indholdet af fruktose.

Hvis man eksempelvis indtager brød og vand samtidig, øges glykæmisk indeks, da mavetømningshastigheden vil ske hurtigere . For at holde et stabilt blodsukker skal man indtage flere forskellige fødevarer med lavt glykæmisk indeks. Eksempelvis har fuldkornspasta et lavt glykæmisk indeks, hvilket gør, at energien i pastaen kommer til at virke over mange timer, modsat eksempelvis hvidt brød, som har højt glykæmisk indeks, der får blodsukkeret til at stige hurtigt og i meget kort tid.

Kulhydraterne påvirker blodsukkeret forskelligt. De fødevarer, som indeholder mange kulhydrater, der giver en langsom og længerevarende stigning i blodsukkeret er: Rugbrød, havregryn, pasta, ris og tørrede bælgfrugter. Kulhydratrige fødevarer, der giver hurtig stigning i blodsukkeret er fx: Druesukker, frugtjuice, franskbrød, mælk og sukker. Det anbefales, at ca. 55 % af den samlede daglige energi kommer fra kulhydrater. Hvis man har diabetes og bliver behandlet med insulin eller tabletter for blodsukkerreguleringen, skal dosisen være tilpasset den mængde kulhydrat, man plejer at indtage, så der ikke kommer store udsving i glukosekoncentrationen. Det anbefales også at kosten består af mange grønsager, der indeholder mange fibre. Dette bevirker at blodglukosestigningen sker jævnt og over længere tid, den tid som det tager for insulinen at virke og komme ud af kroppen.

Tabel oversigt (Glykæmisk Indeks)

glykæmisk indeks