Selv små ændringer i fødevareindtag kan på længere sigt føre til stort vægtforøgelse eller vægttab, alt efter hvor meget eller hvor lidt motion der dyrkes.

Vores energiforbrug følger, ligesom alle fysiske og biologiske processer, termodynamikkens love. I termodynamikken skelner mellem et system (i vores tilfælde menneskekroppen) og dets omgivelser (for så vidt resten alt udenfor kroppen).

I et lukket system vil ændringer i indre energi, være lig med mængden af varme tilført systemet, minus mængden af arbejde udført af systemet. Overført til menneskekroppen kan man sige, at energibalancen foreskriver at kropsvægten er konstant, så længe kalorieindtaget er det samme som kalorieforbruget. Sagt på en anden måde:

Ændringer i kropvægt = Det totale energiindtag – Det totale energiforbrug.

Der er flere faktorer der spiller ind på både det totale energiindtag og forbrug.

 

Energioptag og forbrug:

Det kommer nok ikke som et chok for nogen, at energioptaget afhænger af hvad og hvor meget du spiser. Hvad der måske er lidt mere overraskende er, at hvad du spiser i sig selv kan have indflydelse på dit energiforbrug – hvilket afhænger af hvor effektiv kroppen er til at oplagre den indtagne energi.

Hvor meget energi der er i en given fødevarer afhænger af de energigivende næringsstoffer kulhydrater, fedt og protein.

Ifølge fødevarestyrelsen er mængden af energi i disse næringsstoffer[2]:

  • Kulhydrat: 17kJ/g
  • Protein: 17kJ/g
  • Fedt: 37kJ/g

Disse værdier angiver ikke hvor meget energi der er i fødevarerne, men hvor meget energi vi i menneskekroppen kan få ud af de givne fødevarer (hvilket også må siges at være den smarteste måde at angive det på). Et sted hvor disse energiværdier måske ikke er helt retvisende er i meget kulhydratrige måltider. Dette skyldes at fordelingen af forskellige typer af kulhydrater kan være meget forskellig, fra fødevare til fødevare – hvilket har en stor betydning for hvor meget af kulhydraterne vi kan optage. I menneskekroppen har vi eksempelvis ikke naturligt enzymerne til at nedbryde cellulose, hemicellulose og ligning. Det er derfor en god idé at holde øje med mængden af fuldkorn i diverse fødevarer, da et højt indhold af kostfibre angiver en langsommere optagelse af kulhydrater i kosten.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *