Musklernes evne til at imødekomme de energikrav der bliver stillet, er meget afgørende for hvor lang tid en given øvelse kan foretages.

Muskeltræthed er oftest ikke et resultat af tømte energidepoter, men nærmere et resultat af en ophobning af de stoffer der produceres metaboliske restprodukter når musklerne arbejder.

Ved korte perioder af tetanus (længerevarende kontraktioner) i musklen vil der være nok ilt til musklerne, så længe blodcirkulationen er intakt. Dog vil den kraft musklen udvikler under tetanus ikke være ligeså høj i starten som til slut. Særligt type 2 muskelfibrene (hurtige men ikke særligt udholdende muskelfibre) vil særligt miste evnen til at udvikle lige så høj kraft som ved begyndelse. Dette fald i muskelkraft af type 2 muskelfibrene skyldes tømning af glykogenlagre og kreatinfosfat, men også ophobningen af laktatsyre.

Type I muskelfibrene (langsomme men udholdende muskelfibre) kan dog i langt højere grad imødekomme energikravet og udtrættes derfor ikke særligt under disse tetanusforhold.

Muskeltræthed ses primært ved højere intensitet, hvor særligt ophobningen af laktat (mælkesyre) og frit fosfat (restprodukt, ved forbrug af ATP) er skyldnerne.

I takt med at der dannes mere laktat, falder pH-værdien (miljøet bliver mere surt). Dette hæmmer proteinerne aktin og myosins evne til at binde sig til hinanden, hvilket resulterer i hæmmer muskel kontraktionen. Dette skyldes at proteinet Troponin C ikke binder sig så let til calcium ved lav pH – hvilket er grunden til at proteinerne aktin og myosin ikke kan fungere optimalt.

De fleste personer vil blive trætte og stoppe med at motionere/træne før de motoriske enheder (muskler + nerver) bliver udtrættede (fatigued). Dette skyldes at man vil opleve ubehag og måske endda smerte før dette stadie finder sted. Du vil altså med al sandsynlighed stoppe med din aktivitet før det vil gå ud over funktionen af de motoriske enheder.

Meget motiverede topatleter er i stand til i højere grad at presse sig selv, således at de når hen til stadier hvor muskeltrætheden for alvor finder sted.

En stor del af en øget ydeevne efter længere tids træning, menes at skyldes netop motivationsfaktorer.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *