Håndboldspillere og kosttilskud

NYIMG_3104Der er et væld af forskellige kosttilskud, og det kan være svært at finde ud af, hvilke produkter der kan gavne dig i din sport. I denne artikel vil vi sætte fokus på de kosttilskud, du kan have gavn af, hvis du er håndboldspiller og gerne vil forbedre din præstation.

Det skal dog indledningsvist siges, at det er god og hård træning, der er det vigtigste for at blive en bedre spiller, men hvis man træner målrettet med sin fysik, kan nogle kosttilskud være med til at flytte fysikken et ekstra stykke.

Håndbold er en sport, der er kendetegnet ved mange eksplosive bevægelser. Som håndboldspiller laver man mange sprints på 15-30 m., mange retningsskift ved finter og i forsvarsarbejde, mange spring og skud med fuld kraft og desuden er der mange fysiske nærkampe.  Det er alt sammen arbejde med høj intensitet, hvilket sætter store krav til eksplosivitet og stor muskelmasse. Kan man forbedre sin eksplosivitet samt få en større muskelmasse, vil man også i langt de fleste tilfælde blive en bedre håndboldspiller.

De produkter vi mener kan være mest gavnlige for håndboldspillere er her:

–       Proteinpulver

–       Weight gainer

–       Kreatin

–       Beta-alanin

–       Energiprodukter

–       D-vitamin

–       Multivitamin

Det er selvfølgelig en individuel vurderingssag, hvilke produkter der kan gavne den enkelte, i lige præcis den situation vedkommende står i.

Proteinpulver & weightgainer for optimal restitution

Når man spiller håndbold laver man mange hurtige retningsskift,  sprints og spring, hvilket belaster kroppens muskler meget. Da protein er det kroppen skal bruge til at reparere og opbygge musklerne, er det vigtigt at få tilstrækkeligt med protein. Undersøgelser har vist, at jo hurtigere kroppen får protein ind, jo bedre er det for restitutionen.

For at få en optimal restitution er det også ekstremt vigtigt, at få indtaget kulhydrater hurtigst muligt. Ved at indtage kalorier lige efter træning, kan man forbedre restitutionen markant i forhold til at vente et par timer med at spise. Weight gainer indeholde både protein og kulhydrater, og når det bliver blandet op med vand, er det den optimale restitutionsdrik.

Proteinpulver og weight gainer er ikke bedre end almindelige fødevarer, men de er væsentligt mere praktiske. Det kan være svært at have en stor madpakke liggende klar i tasken til hver træning, og i den forbindelse kan tilskud med proteinpulver og weight gainer være nyttige.

Kreatin for eksplosivitet og muskeltilvækst

kreatin blEksplosivitet og fysisk styrke er blevet to meget vigtige parametre i moderne håndbold. Vil man forbedre sig på disse parametre, er det kun hård fysisk træning, der virker. Kreatin kan dog være med til, at man får lidt ekstra ud af træningen, da kreatin er med til at forsyne musklerne med energi under anaerobt arbejde. Fysisk træning består for håndboldspillere meget af  kortvarigt eksplosivt arbejde, og ved at tage kreatintilskud kan man bedre opretholde arbejdsevnen ved denne type træning, og man får dermed mere ud af sin træning. Det resulterer i, at man bliver stærkere og får større muskeltilvækst. Det er dog kun i perioder, hvor man træner meget fysisk, at man som håndboldspiller skal overveje at tage et kreatintilskud, da det er der, man kan mærke den største effekt af det.

Beta-alanin

Beta-alanin er et kosttilskud, der har fået mere og mere opmærksomhed over de seneste år. Det er en aminosyre, der er med til at danne stoffet carnosin, som bruges til at regulere PH-værdien i musklerne. Forskning viser, at grunden til muskeludmattelse bl.a. skyldes et fald i PH-værdien, så ved at øge mængden af carnosin i musklerne, kan man udsætte muskeludmattelsen og dermed lave en bedre præstation. Man kan som håndboldspiller lave flere finter og retningsskift med høj intensitet, inden man får syre I musklerne og dermed mister noget af sin fart.

Energiprodukter

Det er i særdeleshed under træning og kamp, at man med fordel kan gøre brug af energiprodukter. Kroppens energibeholdning er brugt op efter en til halvanden time, så hvis man træner længere end det, er det veldokumenteret, at man vil have en god effekt af at tilføre energi til kroppen under træning.

Under træning vil det være en god ide at blande lidt isotonisk energidrik i vandflasken. Er man i en kampsituation, hvor man ikke har mulighed for at komme ud og drikke så meget, er det en god ide at tage en energigel i pausen. På den måde får man et stort boost energi, så man også har nogle kræfter i behold, når kampen skal afgøres. Fra man starter med opvarmningen til en håndboldkamp til kampen er slut, kan der let gå over to timer. På den tid vil kroppen have brugt sin energi op, og får man ikke tilført energi undervejs, kan det stor indflydelse på resultatet af kampen.

D-vitamin

d vitamin1D-vitamin er essentiel for optimal knoglestyrke, muskelstyrke samt muskel – og nervefunktioner. Det er nogle parametre, der er ekstremt vigtige at optimere for sportsfolk og dermed også for håndboldspillere. Den primære kilde til D-vitamin er solens stråler, og da Danmark ikke er kendt som et tropisk paradis, er der mange danskere, der lider af mangel på D-vitamin i vinterhalvåret. Dette gælder også mange håndboldspillere, som træner indendørs og dermed ikke automatisk får sollys.

Man kan også få dækket sit behov gennem kosten ved at spise meget fed fisk. For de fleste håndboldspillere er det dog en overvejelse værd, om ikke et tilskud af D-vitamin kunne være gavnligt.

Multivitamin

Det mest almindelige kosttilskud hos danskerne er multivitaminer. Spiser man sundt og varieret, får man højst sandsynlig, det man skal bruge af de forskellige vitaminer og mineraler. Som sportsmand har man stor interesse i at få alle de mineraler og vitaminer, kroppen har brug for, og ved at spise en multivitaminpille hver dag, får man en dejlig sikkerhed for, at der ikke er underskud på de fronter, så man minimerer risikoen for sygdom og skader.